Vedtægter

§1 Navn og hjemsted

Selskabet, der er stiftet den 18.april 2012, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn
er Øster Hassing Vandværk a.m.b.a.
Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune.

§2 Formål

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og
det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsynings-
område med godt og tilstrækkeligt vand samt at varetage medlemmernes fælles interesser i
vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

§3 Medlemmer

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af
selskabet.
For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det den pågældende ejerforening der er
medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

§4 Medlemmernes rettigheder

Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af
kommunen fastsatte regulativ.
Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad

§5 Medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte
kapital.
Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets
regulativ og takstblad – herunder betaling af anlægsbidrag, samt af nærværende vedtægter.
Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet – ved dødsfald medlemmets bo – for-
pligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over for sel-
skabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets rettigheder og
forpligtelser over for selskabet.
Vedtægter Øster Hassing Vandværk a.m.b.a. Side 2 af 5
Det er en betingelse for godkendelse af ejerskiftet, at samtlige forfaldne ydelser til vandværket er
betalt.
Selskabet kan over for nye medlemmer betinge sig en deklaration, tinglyst pantstiftende, på
ejendommen til sikkerhed for betaling og anlægsbidrag.
Ethvert medlem er ansvarligt for sine eventuelle lejere. Betaler lejeren ikke forfaldne ydelser for
vand mv. til Øster Hassing Vandværk a.m.b.a. senest efter første rykkerbrev opkræves ydelsen
hos ejeren.

§6 Udtræden af selskabet

Udtræden af selskabet på anden måde end ved ejerskifte kan kun ske
– ved ejendommens nedlæggelse (sletning som selvstændig matr. nr.) ved ekspropriation o.l.
forudsat vandforbrugende virksomhed ophører. Før udtræden kan finde sted, skal
ejendommens stikledning afbrydes ved forsyningsledningen.
– ved eksklusion af selskabet pga. restancer, der ikke har kunnet inddrives.
Dog først efter udløbet af eventuelle i regulativet nævnte frister. Efter eksklusionen afbrydes
ejendommens stikledning ved forsyningsledningen, og såfremt der senere ønskes
vandforsyning til omhandlede ejendom, betragtes dette som nytilslutning.
Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, omkostninger ved
afbrydelse af stikledningen ved forsyningsledningen afholdes af medlemmet.

§7 Levering til ikke-medlemmer (købere)

Institutioner – som ifølge deres natur – eller ejere af enkelte ejendomme – som ifølge særlige
omstændigheder – ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift – kunne få
leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets vedtægter og
regulativ.
Det samme gælder distributionsforeninger/selskaber, der helt eller delvist dækker deres
leveringspligt ved køb fra selskabet.
Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne vandleverancer.

§8 Generalforsamling

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14
dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem eller ved annoncering i lokal avis
med angivelse af dagsorden.
Forslag skal for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til formanden senest
15.februar.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
Vedtægter Øster Hassing Vandværk a.m.b.a. Side 3 af 5
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af revisorer og revisorsuppleanter
8. Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter
skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.
I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af
den skriftlige begæring, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.
De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

§9 Stemmeret og afstemninger

Hvert medlem har én stemme pr. ejendom, vedkommende ejer.
Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme
kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.
Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning. Købere i henhold til § 7 har ret til at overvære
generalforsamlingen og har taleret, men ingen stemmeret. Afgørelser træffes ved simpel stem-
meflerhed.
Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til
stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.
Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en efterfølgende ekstra-
ordinær generalforsamling eller næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne
stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

§10 Bestyrelsen

Selskabets bestyrelse består af 3 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen,
idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 medlemmer og 1 medlem.
Herudover er hvert år valgt 1 suppleant, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder i det afgåede
medlems resterende valgperiode.
Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af med-
lemmerne er til stede. Bestyrelsen kan til varetagelsen af den daglige drift ansætte fornødent
personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration,
reparation og vedligeholdelse.
Bestyrelsen har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.
Vedtægter Øster Hassing Vandværk a.m.b.a. Side 4 af 5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører referat, der underskrives af de
tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget inkl. eventuelle henlæggelser, skal fore-
lægges generalforsamlingen.

§11 Tegningsret

Selskabet tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem.
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog
hele bestyrelsens underskrift.
Bestyrelsen kan meddele prokura.

§12 Regnskab

Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.
Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan
ikke udbetales til medlemmerne.
Revision af regnskaberne foretages af 2 generalforsamlings-valgte revisorer.
Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

§13 Opløsning

Opløsning kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor.
Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning i forsyningsmulighederne, f.eks. ved
fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes
efter de i § 9 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.
Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse. Et
eventuelt overskud kan ikke udloddes til medlemmerne, men kan overføres til et andet selskab,
der varetager samme eller lignende formål som selskabet.

§14 Ikrafttræden

Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. marts 2012 og igen den 18. april 2012.
Selskabets vedtægter træder i kraft den 18. april 2012.
Med virkning fra 1. januar 2012 overtages fra I/S Øster Hassing Vandværk samtlige dette
selskabs aktiver, forpligtelser og egenkapital i henhold til den for dette selskab foreliggende
reviderede og godkendte årsrapport for 2011, hvorefter I/S Øster Hassing Vandværk er opløst.
Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter, der pr. 21. marts 2012 er valgt på
generalforsamlingen i I/S Øster Hassing Vandværk, indtræder med virkning fra 18.april 2012 i de
tilsvarende funktioner i Øster Hassing Vandværk a.m.b.a.